Af Holger Emil Bernild (1878-1958)

I 1905 blev otte rebeller ekskluderet fra Venstrereformpartiets folketingsgruppen. Samtidig var der igangsat et landsdækkende arbejde med det formål at skabe et radikalt venstreparti, og den 21. maj samme år blev det Radikale Venstre stiftet i Odense.

Nordsjællands Venstreblad var en del af dette. Som redaktør for det nye blad blev der i Hillerød ansat en ung jurist der havde vist evner for jurnalistik og engagement i det ny partis politiske mærkesager: Han hed Holger Bernild.

Redaktørens erindringer fortæller om et liv i pressens tjeneste i en begivenhedsrig tid, og en tid hvor avisen var den primære informationskilde.

Holger Bernild var redaktør af Nordsjællands Venstreblad indtil 1932 og var gennem hele sit liv aktivt engageret i det lokale samfund.

HILLERØD POSTEN - Anmeldelse af Tim Panduro

Redaktørens fortælling

Efter 50 år i en skuffe er redaktør Holger Bernilds erindringer netop blevet udgivet.

Det er et stykke lokalt pressehistorie, der har set dagens lys i forbindelse med udgivelse af redaktør Holger Bernilds erindringer. Manuskriptet blev skrevet i 1954, to år før redaktørens død, og er netop blevet udgivet for første gang. Forlaget har ellers haft det tilgængeligt altid – den ene af ejerne er nemlig oldebarn til Bernild.

Bernild var en af Det Radikale Venstres foregangsmænd, og han startede det radikale Nordsjællands Venstreblad i Hillerød – en kaotisk og lynhurtig start, hvor den unge journalist blev sendt til Hillerød for med lynets hast at starte den nye avis i april 1905 - måneden før Det Radikale Venstre blev dannet som en udbrydergruppe fra partiet Venstre. Det lokale partiblad var således på plads før partiet var.

Speciel start

Holger Bernild fortæller ganske levende om den noget specielle start på det nye blad og om de arbejdsmetoder, der blev brugt i starten. Som journalist er det interessant at få et indblik i arbejdet på en avis for 100 år siden, og som hillerødaner er det ganske morsomt at kunne følge redaktørens færden i byen.

Når det er sagt, foregår meget af bogen udenbys. Fra opvæksten, over ophold i Jylland og til de mange møder i København. Det myldrer med navne, som nok har vakt ærefrygt i sin tid, men som i dag vil sige de færreste noget. Og selve bogen virker sine steder noget udkastagtig. Der er simpelthen ikke kød nok på fortællingen alle steder – og det er ærgerligt, at den ellers velskrivende redaktør ikke tog sig tid til at gennemarbejde erindringerne. Bogen er ganske tynd, 76 sider, og beretningerne ville kunne trække mindst det dobbelte, hvis der blev fyldt flere oplysninger, personlige beretninger og – ikke mindst – et mere kritisk øje på hændelserne, der beskrives. Bernild har tilsyneladende været en yderst elskværdig mand – i hvert fald skriver han ikke noget negativt om nogen af de mennesker, han har mødt på sin vej, og det gør i nogle tilfælde karakteristikkerne noget endimensionelle. Man kan også ærgre sig over, at erindringerne slutter i 1932, hvor han fratræder stillingen som redaktør i Hillerød. Han blev derefter ansat i udenrigsministeriets pressetjeneste, hvor han arbejdede i årene op til og under besættelsen.

Krigen og kong Christian

Andre dele af bogen holder dog fuldstændigt. Hans beretninger fra Tyskland og Østfronten, som han besøgte under Første Verdenskrig, er interessante – og skaber et uhyggeligt perspektiv til de hændelser, tyskerne var involveret i på samme front blot et par og tyve år senere. Og hans fortælling om, hvordan han overværer Christian X's ridt over grænsen i Sønderjylland i 1920 og hændelserne, der førte til genforeningen, er også et stykke interessant, samtidigt historieskriveri.

Samlet set er bogen så langt fra fremragende, men interessant nok til at man kan have et par fornøjelige timer i selskab med den gamle redaktør. Udgivelsen tilføjer under alle omstændigheder en ellers forsvunden brik til både lokal- og pressehistorien.